Nyhedsbrev Januar 2025

5. januar 2025 21:21 , af Antje Christensen

Dyk – dyk – dyk

Hold øje med kalenderen, der skal nok komme noget når vejret arter sig!

 

Oven vande

  • Torsdag den 9. januar: Kompressorkursus ved Thomas J. Kurset giver adgang til selv at fylde luft på anlægget i klubben.
  • Lørdag den 11. januar: Nytårsfest. Øllen er sat over, allerede planlagte retter til sammenskudsgildet kan ses i kommentarerne i kalenderopslaget. Vær med til at gøre det til en god fest! Tag gerne også familien med, uanset hvordan de ellers har det med vand!
  • Torsdag den 16. januar: Vi følger op på sidste års havmiljøaften og lægger konkrete planer for, hvad vi vil sætte i gang i det nye år. Frederik HA er ankermand.
  • Torsdag den 6. februar: Maria B holder foredrag om en af sine seneste ekspeditioner. Flere detaljer følger i kalenderen.
  • Lørdag den 1. marts: Traditionen tro slås katten af tønden i havnebassinet, efterfulgt af fastelavnsboller for både de våde og de tørre katte.
  • Tirsdag den 11. marts: Generalforsamling forventes at ligge her. Officiel indkaldelse følger, men her er muligheden for allerede nu at sætte kryds i kalenderen.
  • Lørdag den 5. april: Havfaldsindsamling, som hvert år gør vi rent i et stykke af havnen.

 

Svømmehallen

  • Fredag den 21. februar: Cirkeltræning for dykkere ved Maria B. Her kan man øve sig i balance, baglænssvømning og andet godt, mens man hygger sammen i hallen.
  • Juniorsnorkeltræning og mulighed for svømmetræning og grejtest fredag kl. 20
  • UV-rugby onsdag kl. 20

 

Siden sidst

  • Det blev til en enkel tur med Triton i december, mellem jul og nytår. Nyårsdyk nr. 2 blev desværre ikke til noget pga. vejret.
  • Der blev brygget øl til nytårsfesten. Tak til brygmester Allan NJ!