Nyhedsbrev August 2025

4. august 2025 21:30 , af Antje Christensen

Dyk – dyk – dyk

  • Lørdag den 9- august: * Dyk med Triton på Taarbæk Rev, hvor vi kan fortsætte monitoreringen af, hvordan livet indtager det nye rev. FF Michael PJ
  • Hold øje med kalenderen for flere dyk med kortere varsel!

 

Dyyyk lidt længere

  • Genbesøg hos svenskerne i Karlshamn: Planen er nu faldet på plads. Det bliver den 12.-14. september, som oprindelig planlagt. Der er fortsat to ledige pladser, tilmelding sker i kalenderen. Vi bor som vi plejer i hytter på den nærliggende campingplads, og prisen for weekenden bliver derved ganske overskuelig.

 

Oven vande

  • Søndag den 24. august er der Havnedag i Vedbæk havn. Der er forskellige aktiviteter på havnen og vi deltager med dykkertanken samt bassin fyldt med plastik. Vi har brug for hjælp til denne dag, så har du tid til at afsætte nogle timer, eller hele dagen, så meld dig til på kalenderen. Vi mangler folk og Din hjælp er meget værdsat.
  • Har du tjekket det nye feature med aktuelle opslag på hjemmesiden? Der er allerede kommet en del billeder og beretninger – tak til dem der lagde dem ud! Find dem under ”I vandet med VSK”>”Medlemmernes opslag”.

 

Svømmehallen

  • Juniorsnorkeltræning og mulighed for svømmetræning og grejtest starter igen fredag den 5. september, som altid kl. 20
  • UV-rugby starter igen onsdag den 3. september, som altid kl. 20

 

Havmiljø

  • På SU-møde med havnen og de andre klubber den 3. juli præsenterede vi vores overvejelser om et muligt stenrev. Der var en del interesse og anerkendelse fra de andre klubber. Næste skridt vil være et tilbud om en workshop for folk fra de andre klubber, der gerne vil engagere sig, sammen med vores arbejdsgruppe.
  • Sportsdykkerforbundet udbyder et weekendkursus i monitorering af stenrev – god timing for os, må man sige! Det bliver den 20./21. september. Man kan deltage som flaskedykker, fridykker og ikke-dykker. Tilmelding direkte til sportsdykkerforbundet: https://www.sportsdykning.dk/nyheder/deltag-paa-det-spaendende-kursus-cmas-marine-biology-citizen-science/

 

Siden sidst

  • Robert R har taget initiativet til en langtur med Triton til Kullen for en vellykket og velbesøgt tur med hummere og taskekrabber og med klipper tæt på. Dykdag nr. 2 på turen blev desværre ikke til noget i mangel af dykkere. Godt initiativ, Robert, og tak til både dig og din sejlmakker Kristoffer LS for at sejle Triton derop!
  • Ud over dette var der en tur med Triton og et stranddyk ved Havheksen i juli måned.

 

Foto: Kirstine UT