Nyhedsbrev April 2026
1. april 2026 13:41 , af Antje Christensen
Dyk – dyk – dyk
- Påskemandag den 6. april: Tur med Triton til Anemonevraget, FF Christian BC. Der mangler mindst en dykker for, at det bliver til noget! Kommer du med?
- Lørdag den 11. april: Dokumentationsdyk på potentiel ny stenrevslokation, FF Michael PJ. Du er også meget velkommen, hvis du bare kigger og ikke har kamera med for at dokumentere!
- Søndag den 19. april: Tur med Triton til Ceylon, FF Christian BC.
- Lørdag den 9. maj: 2* tur med Triton til Hvenprammen, FF Christian BC
- Så er vi i gang! Og som altid: Hold øje med kalenderen på hjemmesiden for dyk der planlægges med kort varsel!
Oven vande
- Tirsdag den 7. marts: Flasketrilleraften. Christian BC står klar med endoskob, rullemaskine og computer til at give en hånd med, når du skal lave det årlige tjek af din flaske og opdatere registreringen.
- Tirsdag den 14. marts: Komboaften i klubhuset.
Først skal vi holde ekstraordinær generalforsamling. Oprydning af vedtægterne, som vi vedtog på den ordinære generalforsamling i starten af marts, skal til andenbehandling, og igen har vi brug for mange der stemmer. Som ved den ordinære generalforsamling kan du også afgive din stemme ved fuldmagt – se nærmere i den udsendte indkaldelse. Men det er sjovere, hvis du kommer, for der er også anden halvdel af aftenen: Dica og Michael PJ viser video fra vinterens dykkertur til Filippinerne.
Kurser – med hilsen fra Allan NJ
- Desværre bliver der ikke noget CMAS* kursusi år da vi ikke har fået nogle tilmeldinger til kurset. Det er superærgerligt da vores CMAS* kursus dels bringer nye dykkere ind i klubben og da kurset er en god måde at få gang i nogle aktiviteter på Øresund tidligt på året. Hvis der er nogen der har en god idé til hvordan vi kan reklamere for vores CMAS* kursus hører jeg meget gerne fra jer.
- Tørdragtskursuseter snart gennemført – tak til Michael og Kirstine for jeres store indsats med at gennemføre kurset. Jeg glæder mig til snart at dykke med nogle friske og tørre dykkere på sundet.
- Jeg har fået en anmodning om et CMAS*** kursusi klubben. CMAS*** certifikat er et formelt krav hvis man skal uddanne sig videre til CMAS instruktør, men dets indhold er relevant for alle dykkere, også dem som ikke ønsker at gå instruktørvejen. Det indeholder blandt andet dekompressionsdykning, dykkerredning og dykkerledelse. Det kan nok bedst sammenlignes med et mashup af rescue og divemaster inden for PADI eller SSI.
Er du interesseret i at komme på en CMAS*** kursus, så skriv til uddannelse@vskdyk.dk.
Optagelseskravet er Advanced Open Water eller CMAS** og minimum 50 dyk. Der er også krav om natdykning og dykning til mellem 30 og 40 m dybde, men mangler du det tænker jeg at vi kan finde ud af at få det i logbogen inden kursusstart.
- Mikser blender kursusafholder vi efter behov når der er mindst 4 deltager. Lige nu har jeg ikke registreret nogle interesserede, men jeg kan ikke afvise at jeg har glemt en tilkendegivelse. Så er du i markedet for et sådant kursus så skriv til uddannelse@vskdyk.dk
Havmiljø
- Stenrevsprojektet fortsætter, se dokudykket under ”Dyk – dyk – dyk”!
Svømmehallen
- Juniorsnorkeltræning og mulighed for svømmetræning og grejtest fredag kl. 20.
- UV-rugby onsdag kl. 20.
Siden sidst
- Det blev til et enkelt dyk med Triton i marts. Der blev indsamlet sukkertang til genetisk analyse i et PhD projekt ved DTU Aqua i Silkeborg – ikke Odense, som jeg skrev forkert ud på et tidspunkt Tak til Stephen W for at organisere det!
- Der var generalforsamling med bl.a. vedtægtsoprydning, bestyrelsesvalg og budgetfastlæggelse. Hvis du ikke var med, kan du læse referatet på hjemmesiden.
- Stenrevsgruppen har været aktiv.
- Triton har fået motorservice.
Billede: Michael PJ – det er Christian BC og Mathias P, der er i gang